Godt sprog. Gode tekster. Skaber ny værdi både internt og eksternt i virksomheden.

Hvad enten der er tale om en virksomhed eller en organisation, står man ofte over for udfordringen at skulle gennemføre massive forandringer. Helst på kort tid - og allerhelst med fuld opbakning fra kunder eller medarbejdere. Måske har der været et konsulentfirma på opgaven. Og helt sikkert sidder man tilbage med en diger rapport fyldt med en masse anbefalinger skrevet på et tungt, nærmest uforståeligt akademisk sprog.

Det kan der rettes op på. Også uden, at meningen eller hensigten går tabt. Clikkelsen Kommunikation har stor erfaring med at skabe en troværdig, letforståelig kommunikation, der præcist retter sig mod den målgruppe, der skal bruge informationen.

Vi evner at skrive akademiske og tekniske tekster om til et forståeligt dansk, og kan forankre, fastholde og formidle fagligt tungt og kompliceret stof.

En kommunikativ totalløsning

I en forandringsproces, hvor det er nødvendigt at kommunikere klart og forståeligt på trods af et svært tilgængeligt tekstmateriale, er det naturligligt, at den samlede kommunikations-proces gennemtænkes. Clikkelsen Kommunikation kan hjælpe med at formidle budskaberne enkelt og simpelt. Via jeres naturlige mediekanaler - eller ved at gennemføre seminarer eller møder med medarbejdere eller kundegrupper.

Ikke mindst kan det være nødvendigt at koordinere en intern kommunikationsindsats med det generelle presse- og kommunikationsarbejde.

Og her kan Clikkelsen Kommunikation tilføre jeres virksomhed eller organisation ny værdi ved at få hele kommunikationspaletten til at spille sammen. Både internt og eksternt.

Twitter